fbpx
Thi Thao Copenhagen Blog Thi Thao Copenhagen bidrager til den grønne omstilling

Thi Thao Copenhagen bidrager til den grønne omstilling

Thi Thao Copenhagen bidrager til den grønne omstilling
I Thi Thao Copenhagen er vi stolte over både vores produkter, og hvordan vi arbejder. Hvis I gerne vil opleve det, så I naturligvis velkomne i vores flagship store og systue, som er centrum for vores arbejde. Du finder os på Hyskenstræde 7 – i centrum af København. I er velkomne indenfor, eller I kan blot se gennem kældervinduerne for at se vores systue in action.

Til de af jer, der ikke lige har mulighed for at kigge forbi, så er her en kort opsummering, af hvordan vi arbejder – og hvordan vi bidrager til den grønne omstilling.

Tøjproduktion står for en væsentlig del af verdens forurening og har væsentlige miljømæssige konsekvenser. Her er en god artikel om emnet: https://www.ekoenergy.org/how-polluting-is-the-fashion-industry/.

I Thi Thao Copenhagen arbejder vi på en anden måde
• Vi laver vores tøj i Danmark hvor meget af den energi, der går til tøjproduktionen er grøn energi.
• Vi laver slow fashion, som ikke bare lige går af mode, så det tøj du køber hos os, det tænker vi, du stadig vil være glad for om 5 år.
• Vi kommer ikke til at overproducere, fordi vi kun lavet lidt tøj ad gangen. Til gengæld kan vi nogle gange sy mere op, hvis der er behov for det – eller vi kan sy det specifikt efter dine mål. Samtidig sikrer det, at vi hele tiden får nyt tøj på bøjlerne.
• Ved at skære mellemled væk såsom tøjfabrikker og grossister skærer vi nogle profitled fra som alligevel fjerner en stor del af de økonomiske fordele ved at producere i lavtlønslande. Derfor kan vi sælge vores tøj til en fair pris ifht. kvaliteten.
• Ved at skære ned på mellemleddene i produktionen, sparer vi på CO2-udledningen til transport – og vi sparer penge på transporten.
• Og fordi vi har 100% kontrol over vores produktion er vores time-to-market i mange tilfælde ganske få dage, samtidig med at det gør os i stand at opretholde en overordentlig høj kvalitet i vores produkter.
• Derudover bruger vi i høj grad naturlige materialer som uld og silke fremfor kemisk fremstillede materialer. Vi gør det i høj grad for at passe på vores kunders hud – fordi hvis de der laver tøjet bliver syge af kemikalierne, så er de helt sikkert heller ikke sunde for den der skal gå med tøjet hver dag.

Alt sammen bidrager til den grønne omstilling. For os er det sund fornuft som sikrer at vi hele tiden leverer høj kvalitet og uovertruffen service til vores stadigt stigende antal kunder.

Related Post