"Vi laver vores tøj 1 stykke ad gangen - fuldstændig modsat masseproduktion. Det løser mange af problemerne i den moderne modeindustri, og det giver vores kunder bedre produkter."
Kasper Hyttel - Direktør og medstifter af Thi Thao Copenhagen
Fordi vi ikke masseproducerer opnår vi en række fordele der relaterer sig til at lave hvert enkelt produkt med kærlighed og engagement. Til at guide vores beslutninger i hverdagen har vi udviklet et "...bare bedre" mindset. Det er måden vi tænker på. Det er vores stræben efter de bedste løsninger - uanset om det drejer sig om vores designs, kvaliteten af vores produkter, pasformen på den enkelte kunde eller hvordan vores produkter påvirker miljøet.
...bare bedre designs
Helt enkelt så handler det om fokus i vores designproces. Vi designer ofte med specifikke kunder i tankerne. Resultatet er omhyggelighed og kærlighed til hvert eneste design.
...bare bedre kvalitet
Vi føler, lugter, strækker, krøller, damper, stryger og laver brandprøver på stofprøver for at sikre at vores materialer er perfekte.
Materialerne indarbejdes derefter i vores unikke designs i vores egen produktion.
...bare bedre pasform
Det er urealistisk at tro, at alle kvinder kan passe perfekt ind i en standard størrelse.
Perfekt pasform handler om at rette mønstrene til, så de passer til den enkelte kvinde. Og det er det, vi gør hver dag - vi laver tøj så det passer dig.
...bare bedre bæredygtighed
Desværre har modeindustrien et markant klimaaftryk. Vi løser mange af problemerne ved basalt set at vælge en tilgang til markedet, som er diamentralt modsat modellen i masseproducerende fast-fashion virksomheder.