Skræddersyede jakkesæt til kvinder

Vi laver skræddersyede jakkesæt, og vi har specialiseret os i udsøgte skræddersyede jakkesæt til kvinder. Designer jakkesæt - lavet til dig.

Vi er designere og stylister, og vi har vores egen in-house produktion sammen med vores flagship store i centrum af København. Det gør, at vi kan arbejde hurtigt og individualisere dit skræddersyede jakkesæt.

Vi har selvfølgelig en række færdige jakkesæt på lager, men hos Thi Thao Copenhagen gør vi meget for at overgå dine forventninger. Ofte individualiserer vi endda vores jakkesæt designs baseret på den individuelle kundes behov.

Vi har en stærk track record, og i samarbejde med den enkelte kunde formår vi altid at vælge designs, farver og tekstiler der matcher den enkelte kvinde.

Woman's set with orange pants and dark blue boucle unika jacket

Kontakt os om skræddersyet jakkesæt til kvinder

Personlig vejledning

Vi er designere og stylister og vejleder et stort antal kvinder.

Med designerens kreativitet hjælper vi med at kommunikere din personlighed gennem dit tøj.

Med stylist-viden hjælper vi dig med at vælge de snit og farver, der passer til dig.

Med professionel skrædder-ekspertise skræddersyr vi dit jakkesæt med perfekt pasform.

Vi kan være din karrieres wingman eller din one-time stil-konsulent.

Som i alle vores designs bruger vi materialer af meget høj kvalitet til vores skræddersyede jakkesæt til kvinder. Vores netværk af leverandører er omfattende og inkluderer italienske uld-tekstiler af højeste kvalitet, franske boucléer, engelske tweeds og silke fra asien - fantastiske tekstiler fra hele verden.

Præcision og detaljer - Skræddersyede jakkesæt til kvinder

Perfekt pasform starter med præcise skræddermål. Vi tilbyder både klassiske manuelle mål og avancerede AI-drevne 3D-skræddermål hjemmefra. Den ene mulighed er hverken bedre eller mere præcis end den anden. Du kan vælge, hvad der passer dig bedst.

Unikke designs handler om detaljer, materialer og udførelse. For kvinder er det accepterede spillerum meget bredere, end det er for almindelige herrejakkesæt. Sammen med dig bestemmer vi de farver og detaljer, der udtrykker din individualitet.

Examples of Thi Thao design details

Vi er store fortalere for individuel stil. Det hele startede med, at vi erkendte, at det ikke er muligt at kategorisere alle kvinder i et sæt af standard størrelser. De fleste kvinder vil opleve, at et masseproduceret jakkesæt i standard størrelse passer godt nogle steder, men mindre godt andre steder. Det er derfor vi enten skræddersyr jakkesæt til den enkelte kvinde, eller bruger et af vores eksisterende designs, hvor vi så laver nye mønstre efter den enkelte kvindes specifikke mål.

Camel color woman's set with drape sleeve top and matching pants

Oplev det unikkes styrke

Fordi kvinder er forskellige fortjener I også forskellige designs. Snittene skal fremhæve de sider, du er mest komfortabel med, og måske er der andre dele, du ønsker skal være mindre fremtrædende. Vi bruger vores design erfaring til at sikre, at vi finder frem til det rette jakkesæt design for dig.

Vi har frigjort os fra presset fra masseproduktion og lange industrilinjer. Derfor behøver vi ikke at overbevise dig om at købe et bestemt jakkesæt. I stedet fokuserer vi på dig, dit image og dit jakkesæt.

Vi synes alle kvinder fortjener at kende "følelsen".

Du kan se på nogle af vores eksisterende designs, for at få en ide om priserne. Skræddersyede jakkesæt er lidt dyrere, og prisen afhænger af både design-valg og valg af tekstiler. Prisen ligger normalt på 10-15.000 kr for et skræddersyet jakkesæt til kvinder.

Hvis du vil supplere dit look med en skræddersyet skjorte, syr vi den gerne for dig. Dette er ideelt til udsøgte silkeskjorter og unikke items.

For en mere prisvenlig løsning kan du også vælge en af vores skræddersyede skjorter lavet af vores eksterne produktions-partner. I samarbejde laver vi skræddersyede skjorter i høj og premium kvalitet til konkurrencedygtige priser. Let online bestilling kombineret med personlig service i Thi Thao Copenhagen butikken.

Bestil skræddersyede skjorter til kvinder

Tailormade Shirt collar

Vi har lavet business wear af højeste kvalitet siden 2016. Unikke designs i materialer af højeste kvalitet til tusindevis af kvinder. Hvis det her er første gang, du læser om Thi Thao Copenhagen, så vil vi gerne invitere dig til at besøge os - det er bedre at opleve ekstraordinære designs, end det er at læse om dem.

Besøg os for at høre mere - eller bestil tid til personlig styling

da_DKDansk
Scroll to Top