Se nogle af vores designs og læs om vores nye 3D værktøj, så du selv kan tage dine mål hjemmefra - og om vores nye muligheder for at lade andre detailbutikker sælge tøj fra Thi Thao.
Nyhedsbrevet besvarer også et par ofte stilede spørgsmål om man skal booke tid i forvejen, om gruppe-events, og hvor lang tid i forvejen, man skal lægge sin ordre, for at kunne have tøjet til en bestemt begivenhed.
Design nyheder
Vi videreudvikler stadig på vores unika jakker - der er nu +25.000 designmuligheder for vores unika jakker. Her er nogle billeder der viser nogle af jakkernes nye detaljer.
Nyt 3D-værktøj til kropsmåling giver dig nye muligheder
Hvis du har besøgt vores flagship store i centrum af København, så ved du også, at den er fuld af forskellige designs i standard størrelser, som du kan vælge imellem. Og, du véd ogå, at i modsætning til de fleste andre butikker, så har du her også mulighed for at vælge dine egne farver, og at vi endda kan lave dit tøj efter netop dine mål.
Lige siden vi introducerede vores made-to-measure mulighed i vores flagship store for omkring 7 år siden, så er den blevet mere og mere populær. Vi elsker hvor mange af jer, der sætter pris på muligheden for at få lavet tøjet til netop jer, og ikke bare i en eller anden standard størrelse. Den mulighed vil vi gerne gøre det muligt at bruge også for de af jer, der ikke bor i eller i nærheden af København. Derfor introducerer vi nu vores nye 3D værktøj til kropsmåling, som kommer til at gøre det lettere for de af jer, der ikke har mulighed for at besøge os så tit.
Helt kort, så kan du nu scanne din krop hjemmefra, eller fra hvor som helst, blot med din iPhone. Det skaber en anonymiseret 3D-avatar, og genererer alle de mål, vi skal bruge til at kunne lave perfekt tilpasset tøj til dig.
Klik på billeder for at prøve vores 3D kropsmål service
Nogle af jer besøger sjældent København i mere end 1-2 dage ad gangen. I får nu mulighed for at koordinere med os på forhånd, hvilke af vores designs, I ønsker at få lavet efter mål, og så kan vi have dem klar til jer, når I besøger København. Så prøver du tøjet på, og vi foretager hurtigt justeringer, hvis der skulle være behov for det.
Nu åbner vi for detailsalg via ikke-Thi-Thao-butikker
Siden vi åbnede vores flagship store i 2016 har det været det eneste sted i verden, hvor man kunne købe Thi Thao designs. Det er nu på vej til at ændre sig. Vores 3D kropsmål værktøj er nemlig så præcist, at det giver os mulighed for at kunne tilbyde en række af vores designs også via andre butikker. Hvis du er indkøbsansvarlig og ønsker at høre mere, så opfordrer vi dig til at kontakte os.
Skal jeg booke tid?
Du er velkommen til bare at besøge butikken, men det er korrekt, at mange af vores kunder booker tid i forvejen, for at sikre sig, at vi har tilstrækkeligt med tid til dem, når de besøger os.
Gruppe arrangementer
Vi tilbyder gruppe design arrangementer, hvor du hører om vores designers bemærkelsesværdige livshistorie, prøver designs der passer godt til din kropstype, og hvis du er interesseret, så kan du også få individuelle styling tips.
Gruppe arrangementerne koster 400 DKK per person, som går til mad og drikke.
Ring til os på 35 14 22 22 for at arrangere detaljerne med os.
Hvor lang tid i forvejen skal jeg bestille?
Vi kan arbejde meget hurtigt, når der er behov for det. Nogle gange modtager vi endda ordre og afleverer færdigt tøj på samme dag. Vores design, produktion og butik er samlet på 1 sted, og vi har et godt forsynet lager med mange forskellige typer stof - og vi har dygtige leverandører, som kan levere hurtigt, men hvis du venter til sidste øjeblik, så begrænser du vores muligheder.
I nogle tilfælde er det nødvendigt for vores leverandør at producere stoffet først, for at kunne opfylde lige præcis din drøm. De har brug til deres arbejde, og måske skal garnet til stoffet oven i købet farves først. Så hvis du har meget specifikke ønsker, så er det altid en god idé at give os så meget tid som muligt til at opfylde din drøm. Derudover produceres forskelligt stof i forskellige længder, og det er billigere for dig, hvis vi kan købe en del af en produktion, end hvis stofleverandøren skal starte produktionslinjerne for at lave tøj til lige præcis dit tøj.