Om os

Her kan du læse lidt om os og få lidt baggrunds-info om Thi Thao Copenhagen.

Om os - Virksomheden

Thi Thao Copenhagen er en dansk modevirksomhed skabt i slutningen af 2012 af Kasper Hyttel og Vi Hyttel. Firmanavnet er inspireret af Vi’s asiatiske barndomsnavn. Baggrunden var en fælles passion for at skabe eksklusivt, feminint tøj og efter 1½ års forberedelser lanceredes mærket på Københavns modeuge i august 2014. I slutningen af 2016 åbnede vi vores egen butik i centrum af København, og ændrede i den forbindelse navn til Thi Thao Copenhagen.

Indgangen til Thi Thao Copenhagen butikken.

Om os - Produktion

Vi gør os umage for at bruge naturens egne materialer fremfor kemisk fremstillede. Derudover fremstilles det meste af vores tøj lokalt i vores egen systue i Danmark, hvilket giver os fleksibilitet til kun at producere det tøj vi faktisk sælger, og dermed undgår vi både fordyrende mellemled, lange transporttider og vi sikrer en bæredygtig produktion med minimal brug af kemiske stoffer. Tøjproduktion er en global og meget forurenende industri, men vores setup har altid og vil altid sikre os minimal miljøpåvirkning fra Thi Thao Copenhagen’s tøjproduktion…og hvis du mærker efter, så vil du også kunne mærke på vores tøj, at det ikke er fyldt med skadelig kemi.

Mindre produktioner produceres i vores egen systue i København, og større mængder outsources til leverandører tæt på råvareleverandøren, så vi minimerer transport og miljøpåvirkning.

Om os - Vores inspiration

Hver uge skaber vi nye designs, og selvom du besøger os ofte, så vil du løbende se nye designs i butikken. Inspirationen finder vi ofte tilbage i Coco Chanel tiden. Thi Thao’s tøj er klassisk, elegant og resistent overfor hurtige skift i moden. Det er vigtigt for os, at det tøj vi skaber, er moderne og lækkert også om 5 år. Derudover er vi ofte inspirerede af herremoden, som brugt rigtigt og med kvindelige former, kan gøre dig til en smuk og feminin power-woman.

Det er kun nogle af vores designs, vi uploader til vores webshop, så din bedste mulighed for at holde dig up-to-date med vores seneste designs, er at følge os på Instagram.

Om Thi Thao kvinden

Thi Thao kvinden er selvbevidst og stiller krav til sig selv og hendes tøj. Hun ved at det er vigtigt, hvordan hun ser ud, og hun bruger tøjet til at understrege hendes egen skønhed. Hun signalerer kvalitet, enkelhed og elegance. Hun har tit travlt. Hun håndterer familie, venner og karriere og har derfor behov for en garderobe som passer til mange formål. Hun vil have det hele – og hun lykkes. Hun ved det gør en forskel, hvordan hun ser ud. Det er derfor hun finder tid til at klæde sig på og være bevidst om sit udseende. Når hun tager hjemmefra ligger hele verden for hendes fødder. Hun er lækker, selvsikker og kan håndtere alt. Folk kigger efter hende på gaden, og på arbejde – og hun elsker sit Thi Thao tøj.

Gå til Thi Thao webshop for at se et udvalg af vores designs, eller følg os på Instagram for at se vores seneste designs.